Socialpædagogisk opholdssted for børn og unge
Åstedet er et socialpædagogisk opholdssted for unge på Fyn, primært målrettet til udsatte unge. Dette indbefatter blandt andet unge, der har lidt enten psykisk eller fysisk overlast, været udsat for omsorgssvigt, unge med adfærds- eller udviklingsforstyrrelser som ADHD eller lignende.
Vores bosted er også for udviklingstruede unge, der har været i berøring med misbrug og kriminalitet, eller en enkelt gang har haft næven for langt fremme og som ønsker støtte til at gå i en anden retning. Vi er ikke det rette opholdssted for kriminelle, misbrugere eller voldsom udadreagerende unge.